 |
|
| Startede hos Topsøe |
15. november 2007 |
| Uddannelse |
Civilingeniør fra DTU med kemi som retning |
| Personligt |
Julie er 24 år. Specialet gav job og hun arbejder nu i Katalysatordivisionen. |
|
|
Specialiseret hos Topsøe
Jeg skrev speciale om hydrometalisation af vacuum gas-olier, som er en måde at fjerne nitrogen, svovl og andre metaller fra olierne. Særligt beskæftigede jeg mig med fjernelsen af vanadium, nikkel, arsen, jern og silicium. Formålet var at beskrive oliens metalkomponenter og definere dens kinetik. Desuden skulle jeg ved hjælp af modelanalyse beskrive katalysatorens fordeling af metal til forskellige tider.
Jeg valgte at skrive speciale i samarbejde med Haldor Topsøe på baggrund af et sommerferiejob i Olielab. Det var rart at være herude, så jeg spurgte efter nogle projekter, som jeg kunne skrive speciale om – og heldigvis var der nogle, som lød spændende.
Bro mellem studie og arbejde
Samarbejdet med Topsøe gjorde det muligt for mig at se konkrete resultater i forbindelse med mit arbejde. Det var enormt motiverende at vide, at jeg ikke bare skrev noget for min vejleders skyld, men at min viden rent faktisk bliver brugt. Desuden havde jeg ikke kunnet skrive mit speciale uden mine vejledere fra Topsøe, da der ikke er mange på DTU, som ville vide noget særligt om det.
Mit speciale har bygget en bro mellem studieliv og arbejdsliv, også rent konkret, da jeg er startet som technical service engineer i Katalysatordivisionen. Jeg valgte at fortsætte hos Topsøe, fordi jeg var glad for at være her som specialestuderende - jo mere man er her, jo mere har man nemlig lyst til at være her.