Skip to content

Senior Process Engineer

Hos Topsøe har vi en ambitiøs grøn strategi om at blive global leder inden for teknologier til reduktion af CO2-udledning. Til at understøtte vores mission søger vi en dygtig procesingeniør, kemiingeniør eller lignende, der vil være med til at optimere og supportere driften af vores omfattende produktionsanlæg i Frederikssund.

Du vil blive en del af Support and Maintenance Projects, der består af ca. 20 ingeniører, tekniske designere og programmører, heriblandt seks procesingeniører. Vi sikrer, at vores produktionsenheder producerer optimalt gennem support og optimeringsprojekter i et tæt samarbejde med produktionerne.

I stillingen vil du både skulle deltage som faglig specialist samt drive egne projekter fra projektering til implementering og idriftsættelse. 

Jobbet består af 
•    procesdesign i forbindelse med ændringer eller optimering af processer 
•    flowsheets og P&I-diagrammer
•    instrumentering
•    proces- og udstyrsspecificering
•    programmeringsoplæg til kontrolsystem og automatisering
•    risikovurdering og anlægsdokumentation
•    test, implementering og idriftsætning samt overlevering til driften

Du
•    prioriterer sikkerhed og et godt arbejdsmiljø
•    skaber gode relationer på tværs af organisationer og faggrupper
•    er i stand til at holde flere bolde i luften og samtidig bevare overblikket
•    skaber resultater, er kreativ og vedholdende 
•    arbejder selvstændigt og effektivt
•    befinder dig lige godt bag skrivebordet som i arbejdstøj ude i produktionen

Kvalifikationer
Du er uddannet kemiingeniør, procesingeniør eller lignende. Det er en fordel, hvis du har kendskab til kemiske processer (både kontinuerte og batch), procesautomatisering og projektarbejde. Du er desuden flydende i både dansk og engelsk.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om jobbet som procesingeniør er du meget velkommen til at kontakte Mikkel Reple Jannerup på telefon 2875 0479.

Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og dynamiske kolleger i en uformel organisation, så send din ansøgning vedlagt relevante eksamensbeviser og eventuelle referencer. 
Det er en fordel at sende ansøgningen så hurtigt som muligt, da vi vil indkalde til samtaler løbende. Vi skal modtage din ansøgning elektronisk via vores hjemmeside www.topsoe.com.

Ansøgningsfrist
9. juni 2022.


Topsøe er global leder inden for udvikling af grønne energiløsninger og er stærkt engageret i at udvikle løsninger til dekarbonisering af de sektorer, der har svært ved at reducere emissionerne, herunder stål, cement, kemikalier, skibsfart og luftfart. Topsøes løsninger producerer essentielle vedvarende energibærere, brændstoffer og fremtidens kemikalier, såsom grøn brint, grøn ammoniak, eMethanol og eFuels. Virksomheden har hovedkontor i Danmark og betjener kunder over hele kloden. I 2021 var vores omsætning ca. 6,2 milliarder kroner med 2.100 ansatte. På fabrikken i Frederikssund producerer ca. 550 medarbejdere katalysatorer 24 timer i døgnet alle ugens dage. www.topsoe.com