Skip to content

AVAILABLE JOBS

On the list below you will find current available positions on our different locations. 

We do not accept unsolicited applications. If you do not find a job matching your profile, we encourage you to visit again.

Stay in touch

Sign up for email updates about new job posts:

Supervisor til maskinværksted og tabletværksted

Om os

Hos Topsoe bidrager vi til den grønne omstilling ved at levere teknologi, katalysatorer og services til mange forskellige sektorer. Det er en rejse, vi begyndte på i 1940, da vores grundlægger Dr. Haldor Topsøe skabte en virksomhed, der satte spørgsmålstegn ved mulighedernes grænser og inspirerede andre til at tænke udover det konventionelle og længere end til i morgen. I dag er vi et fællesskab af over 2.000 problemløsere, der arbejder sammen om at finde svarene på verdens største udfordringer. Så uanset om din ekspertise er inden for teknik, drift eller bredere forretningsroller, er vi alle forenet af et ønske om at løse udfordringer.

Vi har hovedkontor i Danmark og har kontorer og aktiviteter globalt. Få mere at vide på topsoe.com.

Vil du være med til at supportere en produktion kørende i døgndrift?

Katalysatorfabrikken i Frederikssund spiller en væsentlig rolle i virksomheden som flagskibs-produktionsanlæg. Fabrikken har ca. 550 medarbejdere fordelt på otte produktionsanlæg, lagerlokaler, værksteder, laboratorier og supportfunktioner. Det årlige produktionsvolumen er ca. 32.000 tons katalysator til globale markeder. Fabrikken er effektiv og er løbende blevet optimeret gennem årene.

Vi søger en Supervisor til hhv. vores maskinværksted og tabletværksted i den tekniske organisation.

Du får ansvaret for dagligt at sikre koordinering og prioritering af opgaver, herunder både forebyggende og afhjælpende opgaver for produktionerne. Du sikrer dig at opgaver og aftaler er klar til aftalte tid, således en effektiv produktionsafvikling understøttes. Desuden har du ansvar for afdelingens sikkerhed og trivsel, der bidrager til en høj sikkerhedskultur på fabrikken.

Sammen med dine veluddannede og erfarne kolleger, der dækker tabletværksted, maskinværksted samt utility og vandrens på tværs af fabrikken, vil du være en del af funktionen Utilities and Workshops.

Dine ansvarsområder 

  • Du er personaleansvarlig for medarbejderne i dit team
  • Du har ansvar for at sikre at opgaverne i dit team løses til aftalt tid
  • Du skemalægger opgaverne til dit eget team og sikrer korrekt tilbagemelding af opgaverne og afslutning i SAP PM når opgaverne er løst.

Du som person 

  • tænker ”sikkerhed først”
  • er god til at inspirere og motivere dine medarbejdere og kan deltage aktivt i opgaveløsningen
  • er vedholdende og arbejder effektivt på en struktureret måde
  • arbejder selvstændigt og træffer egne beslutninger
  • har gode samarbejdsevner, er udadvendt og positiv
  • lytter, men er også viljefast, når en beslutning er truffet
  • bevarer roen og optimismen, selv når det brænder på
  • står til rådighed for løsning af akutte problemer, af og til udover normal arbejdstid.

Kvalifikationer
Du har en faglig relevant teknisk baggrund, med erfaring inden for moderne drift og vedligeholdelse samt tilhørende økonomiopfølgning.

Vi forventer, at du har dokumenteret ledelseserfaring og lyst til at lede og udvikle medarbejdere.
Da vi anvender SAP PM som vedligeholdssystem er det absolut en fordel hvis du har erfaring med dette.

Vi tilbyder    
Et unikt arbejdsmiljø, hvor samarbejdet og muligheden for faglig sparring og udfordring er i top.
Et spændende job med en stor variation af arbejdsopgaver.
Vi tilbyder et job med personalegoder, blandt andet sundhedssikring, gratis motionscenter og bonusordning.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte leder af den tekniske afdeling Pernille Hessellund, +45 2544 5348, hvis du vil vide mere om jobbet.

Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og dynamiske kolleger i en uformel organisation, så upload din ansøgning vedlagt relevante eksamensbeviser og eventuelle referencer via www.topsoe.com.

Det er en fordel at sende ansøgningen så hurtigt som muligt, da vi vil indkalde til samtaler løbende.

Ansøgningsfrist
16. juni, 2023.

Application deadline
Jun 16, 2023

Share job post