AVAILABLE JOBS
On the list below you will find current available positions on our different locations.
We do not accept unsolicited applications. If you do not find a job matching your profile, we encourage you to visit again.
Stay in touch
Sign up for email updates about new job posts:
Vedligeholdelsestekniker til pilot produktion i Lyngby
Om os
Hos Topsoe bidrager vi til den grønne omstilling ved at levere teknologi, katalysatorer og services til mange forskellige sektorer. Det er en rejse, vi begyndte på i 1940, da vores grundlægger Dr. Haldor Topsøe skabte en virksomhed, der satte spørgsmålstegn ved mulighedernes grænser og inspirerede andre til at tænke udover det konventionelle og længere end til i morgen. I dag er vi et fællesskab af over 2.500 problemløsere, der arbejder sammen om at finde svarene på verdens største udfordringer. Så uanset om din ekspertise er inden for teknik, drift eller bredere forretningsroller, er vi alle forenet af et ønske om at løse udfordringer.
Vi har hovedkontor i Danmark og har kontorer og aktiviteter globalt. Få mere at vide på topsoe.com.
Den person, vi leder efter
Har du erfaring med mekanisk vedligehold og reparationer? Er du stærk på teknisk håndværk, og motiveres du af vedligehold og optimering af produktions- og procesudstyr. Så er jobbet som vedligeholdelsestekniker i Power to X pilotproduktionen hos Topsoe, Lyngby måske lige noget for dig.
I PtX Pilot Produktionen producerer og udvikler vi brændselsceller og stakke til højtemperatur elektrolyseteknologi. Højtemperatur elektrolyse er en af de teknologier, der kan bruges til at producere bæredygtigt brændstof og kemikalier via Power-to-X, og vi har her hos Topsoe siden 2000 udviklet nogle af de mest innovative løsninger indenfor disse områder. Vi udvider produktionen, og har derfor brug for flere kompetencer, der vil med på rejsen.
Som vedligeholdelsestekniker vil du blive en del af vores fantastiske og professionelle team i Pilot produktionen, hvor vi producerer brændselsceller til den grønne omstilling.
Arbejdet forgår i et dynamisk og uformelt miljø, hvor vi lægger vægt på humor, engagement og sikrer, at vi spiller hinanden gode. Vi lægger stor vægt på sammenhold og engagement i en travl hverdag, og det er derfor vigtigt, at du er med til at skabe et godt teamsamarbejde.
Som Vedligeholdelsestekniker, med ansvar for produktionsudstyr, får du en hverdag præget af både mennesker og udstyr. Du får en stor kontaktflade i organisationen, hvor du kommer til at servicere mange mennesker og meget forskelligt udstyr.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Sikre stabil drift af produktionsanlæg
- Afhjælpende vedligehold
- Udførelse af systematisk vedligeholds ordre i SAP PM
- Ansvarlig for reservedelslager
- Ansvarlig for planlagte nedluk
- Koordinering af arbejdstilladelser ved intern og ekstern service
- Deltagelse i RD/produktion projekter ved ombygning/design/køb af nyt udstyr og nye processer, både planlagt og akut
- Changeover på udstyr ved større ændringer eller skift af værktøjer på udstyr
- Forbedringstiltag i pilot produktionen
- Utility ansvarlig for hele pilotproduktion (køl/gas/spildevand/ventilation)
- Primær kontakt til Facility ved akutte problemer/nedluk
- Dokumentation i SAP PM
Det, du vil bringe
Du har en systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver og de udfordringer, som du møder i dit arbejde. Du forstår både at trække på din egen viden og dine kollegaer i udfordrende situationer.
Du er en person, som brænder for faglige udfordringer og samtidig søger at lære nye områder at kende, således at du med dine faglige kompetencer, kan gøre en forskel.
Du er god “all round” teknisk anlagt, dvs. du trives med - og har erfaring med - både mekanisk, elektrisk og automationsteknisk arbejde.
Derudover ser vi gerne at du:
- har en relevant teknisk uddannelse som fx uddannet elektriker, maskinmester, kalibreringstekniker, elektrotekniker, finmekaniker, flymekaniker eller lign.
- har stor teknisk viden og gerne erfaring med vedligehold fra en produktionsvirksomhed
- har erfaring med mekanisk vedligehold/service/justeringer; f.eks. lejeskift, justeringer ifm. omstillinger, justering/skift af elektriske komponenter (følere, relæer, kommunikationskort)
- kan kommunikere på dansk og engelsk
- kan læse og forstå dansk og engelsk
Du er struktureret, kvalitetsbevidst og engageret i dit arbejde samtidig med, at du evner at afslutte opgaver inden deadline. Som person skal du se positivt på de udfordringer arbejdslivet kan byde på. Du trives med at arbejde selvstændigt og i grupper på tværs af afdelinger og organisation.
Sådan kan du ansøge
Kontakt venligst Mathias Kirkegaard på telefon: +45 2552 9521 eller e-mail: MKIR@topsoe.com hvis du vil vide mere om stillingen.
Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, skal du sende din ansøgning og CV på dansk og vedlægge en kopi af dine referencer via vores hjemmeside www.topsoe.com. Startdato så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.
Ansøgningsfrist
5. oktober, 2023.