Skip to content

AVAILABLE JOBS

On the list below you will find current available positions on our different locations. 

We do not accept unsolicited applications. If you do not find a job matching your profile, we encourage you to visit again.

Stay in touch

Sign up for email updates about new job posts:

Vi søger en holdleder til produktionsteam

Kan du lede et hold og holde overblik over produktionen? Så er det dig vi leder efter. 

Om os 
Hos Topsoe bidrager vi til den grønne omstilling ved at levere teknologi, katalysatorer og services til mange forskellige sektorer. Det er en rejse, vi begyndte på i 1940, da vores grundlægger Dr. Haldor Topsøe skabte en virksomhed, der satte spørgsmålstegn ved mulighedernes grænser og inspirerede andre til at tænke udover det konventionelle og længere end til i morgen. I dag er vi et fællesskab af over 2.500 problemløsere, der arbejder sammen om at finde svarene på verdens største udfordringer. Så uanset om din ekspertise er inden for teknik, drift eller bredere forretningsroller, er vi alle forenet af et ønske om at løse udfordringer.

Vi har hovedkontor i Danmark og har kontorer og aktiviteter globalt. Få mere at vide på topsoe.com

Vi søger en dygtig holdleder med fokus på ledelse 
Du vil blive en del af Production Unit 4, der samlet består af næsten 50 medarbejdere fordelt ud på 5 teams med hver deres Holdleder, samt et supportteam. Hver leder har et team på op til 9 medarbejdere, der sammen bidrager til at sikre en effektiv produktion og et godt arbejdsmiljø. Sammen med deres gode hold, og supportfunktionerne, hjælpes vi ad med at komme i mål med produktionen hver dag. Vi samarbejder med teknikere, supportere, kolleger, kvalitet & sikkerhed for blot at nævne nogle af dem. 

Det, du vil bringe. 
Du vil få en afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver, de væsentligste er listet her

  • Ledelse bl.a. rekruttering, trivsel, arbejdsmiljø, samt udvikling af den enkelte medarbejder
  • Sammen med teamet få driften i mål 
  • Overordnet ansvar for sikkerhed og miljø
  • Overblik over den daglige drift i samarbejde med kollegaer, supportere og procesingeniører
  • Koordinere og uddelegere opgaver så holdet ved hvad opgaven er og hvordan vi bedst kommer i mål
  • Medvirke til at udvikle og indføre forbedringer, i teamet, produktionslinjen og i Topsoe
  • Drive og følge op på mål 

Vi ønsker en leder der ved hvad det betyder at gå forrest med det gode eksempel, og hvor samarbejde er en naturlig del af at komme i mål som virksomhed. Dit drive sikrer dig at du kommer i mål med dine opgaver og forstår at motivere dit team til at nå afdelingens mål. Dine arbejdstider sammen med dit team vil være i en vagtplan på rullende skift, med 8-timers vagter på hverdage og 12 timers vagter i de weekender hvor dit team også møder. Din baggrund kan være fra ledelse i detailhandelen, en produktion eller noget helt andet – vi glæder os i hvert fald til at høre fra dig.

Hvorfor arbejde hos os?
Som leder i Unit 4, får du mange muligheder for at lære nyt, og vi sikrer selvfølgelig en god oplæring, og relevant lederuddannelse hvor du får redskaber til at lede i hverdagen. Når du er godt inde i jobbet, så får du et job med stor frihed hvor du har indflydelse på hverdagen og opgaverne, og når du har erfaring også lov til at påvirke produktionen. 

Sådan kan du ansøge
Kontakt venligst Unitleder Caroline, på clje@topsoe.com hvis der er informationer du mangler til at søge stillingen.


Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, skal du sende din ansøgning og CV via vores hjemmeside www.topsoe.com, senest d. 12. oktober 2023


Vi holder løbende samtaler, og ansætter når vi har den rette kandidat. 

Application deadline
Oct 12, 2023

Share job post