Skip to content

AVAILABLE JOBS

On the list below you will find current available positions on our different locations. 

We do not accept unsolicited applications. If you do not find a job matching your profile, we encourage you to visit again.

Stay in touch

Sign up for email updates about new job posts:

Reliability Engineer

Er du klar til at være en del af Topsoes CO2-reduktionsmission? 
Kunne du tænke dig at være med fra starten i vores helt nye fabrik i Herning og være en del af et dynamisk team der starter produktionen op – så læs videre her 

 
Reliability Engineer til SOEC (Solid Oxide Electrolysis Cell) Fabrikken i Herning

 

Om os 
Hos Topsoe bidrager vi til den grønne omstilling ved at levere teknologi, katalysatorer og services til mange forskellige sektorer. Det er en rejse, vi begyndte på i 1940, da vores grundlægger Dr. Haldor Topsøe skabte en virksomhed, der satte spørgsmålstegn ved mulighedernes grænser og inspirerede andre til at tænke udover det konventionelle og længere end til i morgen. I dag er vi et fællesskab af over 2.800 problemløsere, der arbejder sammen om at finde svarene på verdens største udfordringer. Så uanset om din ekspertise er inden for teknik, drift eller bredere forretningsroller, er vi alle forenet af et ønske om at løse udfordringer.

 

Topsoes Power-to-X-enhed er et strategisk fyrtårn på vores vej til at være den førende leverandør af teknologier til reduktion af CO2-emissioner. Vi søger nu en ny kollega til at drive etableringen af et vedligeholdelsessystem, som skal være med til at sikre en produktion i verdensklasse.  Vores SOEC-elektrolyseteknologi vil gennem sin uovertrufne energieffektivitet spille en væsentlig rolle i den grønne elektrificering af den kemiske industri og raffinaderiindustrien.


Vi har hovedkontor i Danmark, og har kontorer og aktiviteter globalt. Få mere at vide på topsoe.com, Topsoe A/S SOEC Fabrik Herning & Topsoe Herning | Facebook.

 

Den person, vi leder efter 
Du er en erfaren Reliability Engineer, der er klar til at tage det næste skridt i sin karriere, og tage en nøglerolle i at skabe et World-Class vedligeholdelsessystem. Du er en proaktiv problemløser med en baggrund som ingeniør, maskinmester eller lignende uddannelse, eller også har du en væsentlig erfaring på området med store succeser i bagagen, og minimum 3 års erfaring fra vedligeholdsverdenen i en produktionsvirksomhed. Du har arbejdet med forebyggende vedligehold og prioriterer høj tilgængelighed på udstyret.

 

Den succesfulde kandidat vil have en: 

  • Dyb forståelse af Root Cause Analysis (RCA)
  • God forståelse for, hvordan man kan forbedre vedligeholdet i en produktion
  • God kompetence i at bruge et CMMS-system, gerne SAP PM. 

 

Du har desuden stærke problemløsnings- og analytiske færdigheder og har evnen til at kommunikere effektivt på dansk, både skriftligt og mundtligt. 

 

Det, du vil bringe 
Som en Reliability Engineer hos Topsoe vil du spille en afgørende rolle i at sikre en høj oppetid på vores faciliteter.


I projektfasen indtil udgangen af 2024, vil du primært blive en del af Maintenance Readiness teamet, som opbygger vedligeholdelsessystemet.


Herefter vil din rolle involvere udvikling og implementering af robuste vedligeholdelsesplaner, samt gennemførelse af dybtgående analyser på eksisterende udstyr og deraf anbefalinger til forbedringer, hvor det er nødvendigt. Du vil arbejde tæt sammen med vores vedligeholdelsesteam for at optimere vedligeholdelsesstrategier og bruge forskellige vedligeholdelsesværktøjer til at reducere uforudset nedetid.


En væsentlig del af din rolle vil involvere gennemførelse af RCA på udstyrsfejl og implementering af erfaringer i vedligeholdelsessystemet for at forbedre udstyrets pålidelighed. Desuden vil du være ansvarlig for at planlægge forebyggende vedligeholdelsesplaner ifm. med større revisioner på fabrikken.

 

Hvorfor arbejde hos os? 
Vi har brug for dig! - Topsoe er på en mission for at redde planeten – ved at blive verdens førende inden for CO2-reduktionsteknologier. Du kan hjælpe med at gøre missionen til virkelighed ved at få udstyrets tilgængelighed på World-Class niveau, hvilket du vil få stor indflydelse på sammen med vedligeholdelseschefen. Du vil uden tvivl udvikle dig både personligt og fagligt igennem denne spændende rejse.
 
Sådan kan du ansøge 
Er du klar til denne udfordring og til at bidrage til vores mission, vil vi gerne høre fra dig. Kontakt Maintenance Manager Jan Falther Lund, telefon +45 2647 9305 e-mail JNFL@topsoe.com hvis du vil vide mere om stillingen.


Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, skal du sende din ansøgning og CV på dansk eller engelsk og vedlægge en kopi af dine referencer via vores hjemmeside www.topsoe.com.  Vi behandler ansøgningerne løbende.
 

Application deadline
Mar 7, 2024

Share job post