Maskinmester - Bachlorpraktik og -projekt

Vil du være med til at drive en grønnere fremtid? 

Vi søger en motiveret maskinmester studerende, gerne med en håndværksmæssig baggrund, til Bachelorpraktik og -projekt på vores katalysatorfabrik i Frederikssund til foråret 2021.

Haldor Topsøe er en international virksomhed i rivende udvikling. Vi er netop i gang med en vigtig transformation mod en grøn agenda, med en ambitiøs vision om at blive global leder som leverandør af CO2-reducerende teknologier til raffinaderier og kemisk industri. Vores hovedkontor ligger i Danmark, men vores katalysatorer og teknologier bliver solgt i hele verden 

Vi tilbyder en praktikplads i et ambitiøst miljø med et stærkt netværk af dygtige kollegaer inden for vidt forskellige discipliner.  

Jobbet
Du bliver delvist tilknyttet vores Utility afdeling, der er ansvarlig for forsyning af vand, kølevand, deminvand, varme, køl, trykluft, ventilation mv. Utilityafdelingen servicerer produktionsafdelinger, værksteder, laboratorier, kontorer mv. Du vil, udover at deltage i daglig drift, få mulighed for at hjælpe med mindre forbedringsprojekter. 

I løbet af praktikforløbet kigger vi på opgaver der kan udmønte sig i et bachelorprojekt.
Bachelorprojektet kan for eksempel indeholde analyse af drift og vedligehold af maskiner, anlæg og processer, med forslag til optimering af energiforbrug, sikkerhed og miljøpåvirkning.

Du er motiveret for at afprøve din teoretiske viden i praksis og er klar til at arbejde selvstændigt.

Som praktikant hos os kommer du først og fremmest i gode hænder, og vil have en mentor tilknyttet gennem hele forløbet. Praktikken er ulønnet og er på 4-6 måneder – den specifikke praktikperiode aftales nærmere med din kommende leder inden praktikstart.

Du kommer til at indgå i en dynamisk hverdag i en af vores afdelinger, hvor du kommer til at arbejde sammen med erfarne kolleger i et internationalt miljø med en uformel omgangstone. Videndeling og sparring er afgørende for, at vi hver eneste dag kan levere høj kvalitet og gode resultater. Du bliver involveret i alle de udfordringer vi står overfor i hverdagen og vi drager fordel af den dynamik, entusiasme og nye viden, som du tilfører!

Ansøgningsfrist
Send venligst send din ansøgning og CV samt relevante eksamensbeviser og karakterudskrifter via vores website www.topsoe.com inden den 1. december 2021. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Energy manager, Jan Ove Jensen, på mobil 22496612. Vi glæder os til at møde dig!
 
Topsøes vision er at vi i 2024 er den globale leder inden for teknologier til at reducere CO2-udledninger. Som en verdensleder inden for elektrolyse, katalysatorer og teknologi er vi dybt involveret i at udvikle løsninger til sektorer som stål, cement, kemikalier, shipping og luftfart, hvor det er særligt udfordrende at sænke CO2-udledningen. Vores løsninger producerer fremtidens vigtigste energibærere, brændsler og kemikalier som grøn brint, grøn ammoniak og eMetanol. Vores fundament er Topsøes markedsledende og energibesparende teknologier til at producere kemikalier og brændsler. Topsøe har hovedkvarter i Danmark og betjener kunder over hele verden. I 2020 omsatte vi for ca. 6,2 mia. kroner, og vi har omkring 2.200 ansatte. På fabrikken i Frederikssund producerer ca. 550 medarbejdere katalysatorer 24 timer i døgnet alle ugens dage. www.topsoe.com