IT supportelev

Vil du være med til at drive en grønnere fremtid? 
 
Topsøe er en international virksomhed i rivende udvikling. Vi er netop i gang med en vigtig transformation mod en grøn agenda, med en ambitiøs vision om at blive globalt anerkendt som førende inden for reduktion af C02 udledning. Vores hovedkontor ligger i Danmark, men vores katalysatorer og teknologier bliver solgt i hele verden 
 
Vi tilbyder udfordrende elevpladser i et ambitiøst miljø med et stærkt netværk af dygtige kollegaer indenfor vidt forskellige discipliner. Du kommer til at indgå i en dynamisk hverdag i vores IT Service afdeling, hvor du kommer til at arbejde sammen med erfarne kolleger i et internationalt miljø med en uformel omgangstone. Videndeling og sparring er afgørende for, at vi hver eneste dag kan levere høj kvalitet og gode resultater. Du bliver involveret i alle de udfordringer vi står overfor i hverdagen og vi drager fordel af den dynamik, entusiasme og nye viden, som du tilfører!
 
Vi søger en elev med start d. 15. december 2022, hvor vi tilbyder dig spændende udfordringer og muligheden for at udvikle dig både fagligt og personligt. 
 
Jobbet

  • udføre generel IT-support til vores brugere 
  • supportere PC’er, printere og andet hardware 
  • klargøre og opstille PC'er og printere 
  • supportere vores mange applikationer
  • deltage i Hotline telefonservice i dagtimerne (turnus)

  
Du

  • er serviceminded og detaljeorienteret 
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner 
  • er fleksibel, åben og har et godt humør
  • trives i en travl og varieret hverdag
  • er god til at bevare overblikket og prioritere dine opgaver
  • har lyst til at videns dele og lære af dine mere erfarne kolleger

Du har en uddannelse fra handelsskolen, gymnasiet eller tilsvarende. Du taler og skriver godt engelsk og har gerne kendskab til andre hovedsprog.


Hvis du ønsker at vide mere om elevpladsen, er du velkommen til at kontakte Martin Christesen på telefon +45 27 77 33 15.


Ansøgningsfrist
Send venligst din ansøgning og CV samt relevante eksamensbeviser og karakterudskrifter til Martin Christesen, MTCH@topsoe.com, inden den 15. december 2022.
 
Topsoe er global leder inden for udvikling af grønne energiløsninger og er stærkt engageret i at udvikle løsninger til dekarbonisering af de sektorer, der har svært ved at reducere emissionerne, herunder stål, cement, kemikalier, skibsfart og luftfart. Topsøes løsninger producerer essentielle vedvarende energibærere, brændstoffer og fremtidens kemikalier, såsom grøn brint, grøn ammoniak, eMethanol og eFuels. Virksomheden har hovedkontor i Danmark og betjener kunder over hele kloden. I 2021 var vores omsætning ca. 6,2 milliarder kroner med 2.100 ansatte. www.topsoe.com