Analysekemiker i QC-support

Har du en nysgerrig tilgang til dit arbejde og trives du med en varierende arbejdsdag? Så er du måske vores nye kollega til QC Support på fabrikken i Frederikssund.

Topsøe er en international virksomhed i rivende udvikling. Vi er netop i gang med en vigtig transformation mod en grøn agenda, med en ambitiøs vision om at blive globalt anerkendt som førende inden for CO2-reducerende teknologier. Vores hovedkontor ligger i Danmark, men vores katalysatorer og teknologier bliver solgt i hele verden.

Vi søger en glad og engageret analysekemiker, som i samarbejde med QC’s øvrige medarbejdere skal sikre, at vi leverer kvalitet til tiden i et sikkert arbejdsmiljø. Kvalitetskontrollaboratoriet (QC) leverer analyser af råvarer, mellemvarer og færdigvarer, så produktionerne er klædt på til at styre en kompleks fremstillingsproces, som sikrer, at vores kunder modtager produkter inden for fastsatte specifikationer. Vores produktioner producerer i døgndrift, og det er vigtigt, at de løbende modtager analyseresultater.

Du får en bred kontaktflade hos os. QC Support teamet samarbejder i dagligdagen tæt med laboranterne i kvalitetskontrolafdelingens laboratorieteams, samt med kollegaer fra både produktionerne og R&D.

Mere om jobbet, du…

  • deltager i eller driver troubleshooting ved kvalitets- og driftsproblemer i laboratoriet
  • sikrer at laboratoriernes laboratorieudstyr fungerer optimalt og er i drift
  • driver optimering, validering samt implementering af analysemetoder, herunder sikre, at relevant dokumentation udarbejdes
  • er i dialog og samarbejder med kollegaer internt og i relevante afdelinger omkring drift, optimeringsprojekter og testproduktioner
  • deltager i diverse drifts- og dokumentationsopgaver


Mere om dig, du…

  • har en praktisk tilgang til problemløsning og gode analytiske evner
  • trives både med at arbejde selvstændigt og i et team
  • er ansvarlig, struktureret og en god afslutter
  • kan vejlede og kommunikere på tværs af organisationen
  • nyder praktisk laboratoriearbejde
  • har en positiv indstilling og gode samarbejdsevner

Det du har papir på og erfaring med
Du har en relevant naturvidenskabelig uddannelse med fokus på kemi og gerne uorganisk kemi, f.eks. kemiingeniør eller lign. akademisk uddannelse. Du har flair for og erfaring med drift og fejlsøgning af analyseapparater til uorganisk kemiske og fysiske analysemetoder, gerne erfaring med f.eks. XRF, XRD, ICP og AAS. Derudover vil kompetencer inden for SAP, Excel og godt kendskab til statistik være en fordel. Det forventes, at du skriver og taler perfekt dansk af hensyn til sikkerhed og kvalitet.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte QC support leder Bo Bjelke Andersen på telefon 22 75 49 96, hvis du vil høre mere om stillingen.

Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og dynamiske kolleger i en uformel organisation, så send din ansøgning vedlagt relevante eksamensbeviser og eventuelle referencer senest d. 31/12-2022. Ansøgninger behandles løbende inden for ansøgningsfristen, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi skal modtage din ansøgning elektronisk via vores hjemmeside www.topsoe.com.

Topsoe er global leder inden for udvikling af grønne energiløsninger og er stærkt engageret i at udvikle løsninger til dekarbonisering af de sektorer, der har svært ved at reducere emissionerne, herunder stål, cement, kemikalier, skibsfart og luftfart. Topsøes løsninger producerer essentielle vedvarende energibærere, brændstoffer og fremtidens kemikalier, såsom grøn brint, grøn ammoniak, eMethanol og eFuels. Virksomheden har hovedkontor i Danmark og betjener kunder over hele kloden. I 2021 var vores omsætning ca. 6,2 milliarder kroner med 2.100 ansatte. På fabrikken i Frederikssund producerer ca. 550 medarbejdere katalysatorer 24 timer i døgnet alle ugens dagewww.topsoe.com