Process Supporter

Om os
Hos Topsoe bidrager vi til den grønne omstilling ved at levere teknologi, katalysatorer og services til mange forskellige sektorer. Det er en rejse, vi begyndte på i 1940, da vores grundlægger Dr. Haldor Topsøe skabte en virksomhed, der satte spørgsmålstegn ved mulighedernes grænser og inspirerede andre til at tænke udover det konventionelle og længere end til i morgen. I dag er vi et fællesskab af over 2.000 problemløsere, der arbejder sammen om at finde svarene på verdens største udfordringer. Så uanset om din ekspertise er inden for teknik, drift eller bredere forretningsroller, er vi alle forenet af et ønske om at løse udfordringer.


Vi har hovedkontor i Danmark og har kontorer og aktiviteter globalt. Få mere at vide på topsoe.com.


Den person, vi leder efter
Vil du være en del af PtX produktionen, hvor vi lige nu skal opskalere og sikre at kvaliteten forbedres? Vi optimerer vores proces og vi mangler dig på holdet.

I PtX Pilot Produktionen producerer og udvikler vi brændselsceller og stakke til højtemperatur elektrolyseteknologi. Højtemperatur elektrolyse er en af de teknologier, der kan bruges til at producere bæredygtigt brændstof og kemikalier via Power-to-X og vi har her hos Topsoe siden 2000 udviklet nogle af de mest innovative løsninger indenfor disse områder. Vi udvider produktionen og har derfor brug for flere kompetencer der vil med på rejsen.


Som processupporter vil du blive en del af vores fantastiske og professionelle team i Pilot produktionen hvor vi producerer brændselsceller til den grønne omstilling.
I tæt samarbejde med teamets øvrige medlemmer og en vedligeholdelsestekniker, vil du bla. skulle supportere akutte udfordringer i produktionen, hvor det vil være dig, der driver løsningsprocessen, så du skal kunne sætte dig ind i procesflow, udstyrets funktion og finde den grundlæggende årsag til problemet via systematisk problemløsning.


Ud over support til driftsopgaverne af den daglige produktion, vil du ligeledes have ansvar for at implementere forbedringer og deltage i projekter.

  • Afholdelse og styring af daglige tavlemøder i produktionen.
  • Daglig opfølgning på alle processer i produktionssystem.
  • Overblik på måder hvorpå vi kan udvikle og forbedre vores arbejdsgange i produktionen.
  • Oprettelse og håndtering af afvigelser og forbedringsforslag.
  • Forbedring og optimering af vores standarder, som vi arbejder ud fra i samarbejde med teamet.
  • Ugentlig rapportering af KPI’er og mål.
  • Opdatering af masterdata i produktionssystem.
  • Sikre flow omkring affaldshåndtering.
  • Eksekvering af opgaver i samarbejde med vedligehold og planner.
  • Sikre stabilt råvareflow og opdatering af minimumslager til pilot produktionen i samarbejde med procurement.
  • Udføre opgaver omkring intern og ekstern logistik i samarbejde med produktionsleder og planner.

Det, du vil bringe
Du har erhvervserfaring fra produktion, hvor du har arbejdet med processer, afvigelser, problemløsninger, data i excel, valideringer / kvalificeringer eller lignende. Du har et stærkt kvalitets- og compliance mindset og kan lide at gå forrest med nye forbedringer.

  • Du er uddannet Procesteknolog eller har en lignende videregående uddannelse.
  • Du har 2-3 års relevant erhvervserfaring fra produktion, hvor du har arbejdet med processer, valideringer / kvalificeringer eller lignende.
  • Du har et stærkt kvalitets- og compliance mindset og kan lide, at gå forrest med nye forbedringer.
  • Du er en stærk kommunikator skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk, ligesom du behersker brugen af Microsoft Office-pakken.

Du er struktureret, kvalitetsbevidst og engageret i dit arbejde samtidig med, at du evner at afslutte opgaver inden deadline. Som person skal du se positivt på de udfordringer arbejdslivet kan byde på. Du trives med at arbejde selvstændigt og i grupper på tværs af afdelinger og organisation.

Hvorfor arbejde hos os?
Arbejdet forgår i et dynamisk og uformelt miljø, hvor vi lægger vægt på humor, engagement og sikre, at vi spiller hinanden gode.


Vi lægger stor vægt på sammenhold og engagement i en travl hverdag og det er derfor vigtigt, at du er med til at skabe et godt teamsamarbejde.

Sådan kan du ansøge
Kontakt venligst Tenna Elberg Bundesen, telefon +45 2527 8205 eller e-mail tebu@topsoe.com hvis du vil vide mere om stillingen.


Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, skal du sende din ansøgning og CV på dansk og vedlægge en kopi af dine referencer via vores hjemmeside www.topsoe.com.