Senior procesingeniør til R&D New Technology & Pilot Engineering

Om os 
Hos Topsoe bidrager vi til den grønne omstilling ved at levere teknologi, katalysatorer og services til mange forskellige sektorer såsom Power-to-X, Bio-to-X og renewables. Det er en rejse, vi begyndte på i 1940, da vores grundlægger Dr. Haldor Topsøe skabte en virksomhed, der satte spørgsmålstegn ved mulighedernes grænser og inspirerede andre til at tænke udover det konventionelle og længere end til i morgen. I dag er vi et fællesskab af over 2.000 problemløsere, der arbejder sammen om at finde svarene på verdens største udfordringer. Så uanset om din ekspertise er inden for teknik, drift eller bredere forretningsroller, er vi alle forenet af et ønske om at løse udfordringer.

Vi har hovedkontor i Danmark og har kontorer og aktiviteter globalt. Få mere at vide på topsoe.com

Hvem leder vi efter
Vi søger efter en procesingeniør til vores team R&D New Technology & Pilot Engineering. I vores afdeling arbejder vi med at designe og bygge testopstillinger, pilotopstillinger og demo-anlæg som er med til at udvikle fremtidens teknologier i Topsoes port folio. Vi er en tværfaglig afdeling og består af mere end 15 erfarne proces-/kemiingeniører, mekaniske ingeniører og instrumenterings ingeniører. Vores kunder er typisk andre R&D afdelinger og du får en bred kontaktflade med eksperter og teknikere i hele organisationen.

Som vores nye procesingeniør vil du få ansvar for at levere procesdesign til nye procesanlæg og modifikationer af eksisterende anlæg:

  • Beregne flowdiagrammer (PFD) inkl. masse og varmebalancer
  • Etablere proces & instrumenterings diagrammer (P&ID)
  • Foretage risikovurdering og ATEX-beregninger
  • Udarbejde proces specifikationer for instrumenter og mekanisk udstyr

Vi arbejder typisk i mindre projektteams, hvor vi samarbejder på tværs af vores faglighed, så den enkelte projektdeltager tager ansvar for mindre opgaver og dele af projektet. Du vil typisk arbejde på flere projekter samtidig, afhængig af størrelsen på projektet og i hvilken fase det befinder sig.

Det, du vil bringe
Du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor kemi, fx kemiingeniør eller lignende. Du har gerne flere års erfaring med procesdesign måske fra den kemiske procesindustri, olie & gas eller tilsvarende.
Du er lærenem og trives godt i et dynamisk R&D miljø hvor opgaverne og teknologierne du arbejder med, kan variere meget fra dag til dag.
Du trives med at arbejde i projektteams, hvor du tager ansvar for dine egne opgaver men samtidig værdsætter at samarbejde med dine kolleger.

Hvorfor arbejde hos os?
Vi tilbyder en udfordrende og varieret stilling i et dynamisk miljø, hvor du får en vigtig og håndgribelig rolle i at bringe teknologierne til den grønne omstilling fremad.
Du får mulighed for at udvikle dine faglige evner i et team med stor og bred faglighed og en god kollegial stemning. 

Sådan kan du ansøge 
Kontakt venligst R&D Senior Manager Ioannis Gekas på +45 2775 2805 eller e-mail ioge@topsoe.com hvis du vil vide mere om stillingen.

Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, skal du sende din ansøgning og CV på dansk og vedlæg en kopi af dine referencer via vores hjemmeside topsoe.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist
8. oktober 2023

Vi inviterer løbende til interviews, så send din send gerne din ansøgning hurtigst muligt – vi glæder os til at lære dig at kende.