Skip to content
Contact us
    Select language
    Career opportunities

    Career opportunities

    At Topsoe, we’re driving the energy transition and creating a sustainable future – and we need talented people like you to join us.

    Explore open positions across engineering, science, operations, and business, or sign up for job alerts to stay updated on opportunities that match your ambitions.
    Sign up for job alerts

    Project Manager

    Location Frederikssund, Denmark
    Job Category Production
    Deadline September 18, 2025

     

    Sæt dit præg som erfaren projektleder på vores produktions site i Frederikssund 

    Din rolle: 
    Som Projekt Leder hos Topsoe i Frederikssund får du ansvaret for både små og mellemstore projekter på vores produktions site. Du vil arbejde tæt sammen med interne kollegaer, eksterne leverandører og dygtige håndværkere. Din rolle indebærer ledelse, styring og koordinering af projekter i samarbejde med et team på 24 erfarne og engagerede kollegaer, der står klar til at give dig sparring og støtte undervejs. Projekterne varierer i størrelse, og du får ansvar for både daglige operationelle opgaver og større strategiske initiativer. Du vil desuden spille en central rolle i vores projekter omkring nedlukning af produktionen, hvor der kan være perioder med ekstra travlhed. 

    Dine primære ansvarsområder omfatter:

    • Ledelse, strukturering og koordinering af projekter på tværs af funktioner, herunder interne teams og eksterne leverandører og håndværkere
    • Sikring af professionel kommunikation og samarbejde mellem alle involverede parter gennem hele projektforløbet
    • Udarbejdelse og opfølgning på projektplaner, tidsplaner, budgetter og ressourcer for at sikre rettidig og budgetmæssig gennemførelse
    • Projektstyring, herunder risikostyring, statusopfølgning og rapportering
    • Opbygning og vedligeholdelse af stærke relationer til kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. 

    Det du bidrager med: 
    Vi søger dig, der har en ingeniørbaggrund, er uddannet maskinmester eller har en anden relevant teknisk uddannelse, kombineret med solid erfaring inden for projektledelse – gerne fra et produktionsmiljø. Du besidder stærke kommunikative og interpersonelle evner, som gør dig i stand til at opbygge relationer og sikre effektiv koordinering mellem interne og eksterne parter. Vi forventer, at du er struktureret, proaktiv og vant til at håndtere flere projekter samtidigt. Kendskab til SAP eller et lignende Enterprise Resource Planning (ERP) system er en fordel, men ikke et krav. Du skal kunne arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med et team, og du skal trives i et dynamisk miljø med mange interessenter på både dansk og engelsk. 

    Hvorfor vælge os: 
    Vi tilbyder en spændende og udfordrende rolle, hvor du får mulighed for at lede projekter med stor indflydelse på vores produktions site. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en international virksomhed med fokus på innovation, sikkerhed og kvalitet. Hos Topsoe værdsætter vi et åbent og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, og vi ser frem til at høre fra dig, hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere som Project Manager. 

    Dit nye team: 
    Du vil blive en del af et dedikeret og erfarent team bestående af 24 engagerede kollegaer med forskellige baggrunde, der tilbyder sparring og støtte i en travl og inspirerende hverdag, hvor hver dag byder på nye udfordringer. Samtidig vil du arbejde tæt sammen med både interne kollegaer, eksterne leverandører og dygtige håndværkere, hvilket sikrer et bredt samarbejde og et inspirerende arbejdsmiljø. 

    Sådan ansøger du: 
    Hvis du vil være en del af et team af dygtige og professionelle kollegaer i en uformel organisation, bedes du sende dine dokumenter på dansk/engelsk. 

    Kontakt Jimi Larsen på e-mail JILA@topsoe.com, hvis du vil vide mere om stillingen. 

    Ansøgningsfrist: hurtigst muligt, men sidste frist 18. september 2025.

    Vi byder ansøgninger fra alle kvalificerede kandidater velkommen, uanset køn, alder, religion, handicap, etnisk baggrund eller geografisk placering. Vi opfordrer personer fra forskellige kulturer og lande til at ansøge og bidrage til vores globale team. 

    For at sikre et trygt og pålideligt arbejdsmiljø kan vores rekrutteringsproces inkludere baggrundstjek, anmodninger om straffeattester og kontakt med referencer. 

    Om os: 
    Topsoe er en førende global leverandør af avanceret teknologi og løsninger til energiomstillingen. 

    Med udgangspunkt i årtiers videnskabelig forskning og innovation arbejder vi sammen med kunder og partnere for at styrke energiresiliens og nå deres bæredygtighedsmål. 

    Vi tilbyder verdensledende løsninger til at omdanne vedvarende ressourcer til brændstoffer og kemikalier, og vi leverer teknologier, der er nødvendige for at producere lavkulstof- og konventionelle brændstoffer og kemikalier samt sikre ren luft. 

    Vi blev grundlagt i 1940 og har hovedkontor i Danmark med over 2.800 medarbejdere, der betjener kunder over hele kloden. Besøg www.topsoe.com for at lære mere.

    Hos Topsoe arbejder vi målrettet på at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Vi er bevidste om de risici, der kan være forbundet med vores arbejde, og vi optimerer løbende vores sikkerhedsprocedurer.