Principal HR coordinator

Er god HR-administration det du brænder for? Leder du efter et job, hvor du kan være med til at sætte dit personlige præg på tingene og bruge din grundlæggende sans for detaljer? Et job, hvor du kan få indflydelse på både dit eget job og på de mere tværgående processer og værktøjer? Du kommer til at udfolde dine evner på tværs af alle typer af HR-administrative opgaver. Du bliver ansvarlig for vores lærlinge/elever, udarbejde kontrakter og anden dokumentation og er inde over vores kursusadministration. Det sker i tæt samarbejde med et godt og erfarent team. 
 
Bredt HR-administrativt ansvar
Du er en uundværlig support og sparringspartner for ledere, medarbejdere og kollegaer i HR. Overordnet bliver dine primære opgaver at:
 

  • håndtere al administration omkring lærlinge fra kontrakter til skoleophold, refusioner og IKUF midler 
  • udarbejde kontrakter og al anden ”employee life cycle” dokumentation samt vedligeholde data i vores HR-system (SAP SuccessFactors Employee Cental)
  • besvare interne kundehenvendelser – både til vores fælles mailboks og personligt
  • administrere uddannelsesaktiviteter samt yde support omkring vores Learning-system (SAP SuccessFactors learning)

Din nye arbejdsplads bliver primært på vores hovedkontor i Lyngby. 
 
Indgående erfaring med HR-administration 
Når man som dig har ansvar for opdatering af HR systemer og dokumentation, skal man selvfølgelig have styr på detaljerne – så det har du. Som del af en servicefunktion, er det meget vigtigt, at du virkelig kan lide at supportere andre mennesker – og at du kan gøre det med et smil og godt humør, selvom du har travlt. Da du kommer til at arbejde bredt og have gang i mange ting sideløbende, skal du også kunne håndtere at skifte fokus uden at miste overblikket. Har du lyst til og mod på at udfordre vores rutiner og arbejdsgange, så arbejder vi hele tiden på at blive bedre og gøre tingene smartere. Derudover rummer dit CV:
 

  • en administrativt orienteret uddannelse
  • indgående erfaring med HR-administration
  • erfaring med vilkår og ansættelsesret 
  • erfaring med HR-systemer 
  • god erfaring med MS Office og generelt gode IT-kompetencer med evne for at lære nyt
  • gode engelskkundskaber, skriftligt og mundtligt

 
Din nye afdeling
I PeopleSupport er vi ti erfarne og kompetente kolleger, og vi håndterer onboarding, offboarding, løn, rekrutterings- og kursusadministration. Vores miljø er kendetegnet ved højt tempo og humør - og en stor fælles lyst til at gøre tingene ordentligt og med høj kvalitet. 

Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV senest den 31. januar, vi indkalder dog løbende til samtaler. 
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of PeopleSupport, Anette Lystrup Birch på +45 2275 4313. Jeg glæder mig til at høre fra dig. 

Topsøes vision er, at vi i 2024 er den globale leder inden for teknologier til at reducere CO2-udledninger. Som en verdensleder inden for elektrolyse, katalysatorer og teknologi er vi dybt involveret i at udvikle løsninger til sektorer som stål, cement, kemikalier, shipping og luftfart, hvor det er særligt udfordrende at sænke CO2-udledningen. Vores løsninger producerer fremtidens vigtigste energibærere, brændsler og kemikalier som grøn brint, grøn ammoniak og eMetanol. Vores fundament er Topsøes markedsledende og energibesparende teknologier til at producere kemikalier og brændsler. Topsøe har hovedkvarter i Danmark og betjener kunder over hele verden. I 2020 omsatte vi for ca. 6,2 mia. kroner, og vi har omkring 2.200 ansatte.www.topsoe.com